Dirigentbanken
Dirigentbanken er et gratis tilbud om kontaktformidling mellem dirigenter og kor og orkestre. Tilbuddet administreres af DAMs konsulent.
Bemærk venligst, at Steen Lindholm med udgangen af 2012 fratræder som konsulent, ligesom konsulent-telefonnummeret nedlægges. Da der desuden skal afspadseres et betragteligt timeantal, vil spørgsmål og henvendelser fra og med mandag den 17. december ikke kunne forventes behandlet af konsulenten.
Efter planen vil én eller flere nye konsulenter blive ansat pr. 1. februar 2013. I den mellemliggende tid anmodes man om at sende sine henvendelser vedrørende Dirigentbanken til DAMs sekretariat på adressen Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
For dirigenter:
Enhver kor- eller orkesterdirigent kan blive registreret i dirigentbanken. Dirigentfortegnelsen offentliggøres ikke på nettet, men kor og orkestre som søger dirigenter, kan få tilsendt en liste over relevante dirigenter i deres område.
Der er ingen optagelsesbetingelser; enhver, som har lyst til at dirigere, kan blive optaget i dirigentbanken.
Dirigenter, som søger et kor eller orkester her og nu, opfordres endvidere til at se eventuelle opslag under menupunktet Vi søger dirigent.
Klik her for at læse nærmere betingelser og udfylde tilmelding til dirigentbanken.
For kor og orkestre:
Kor og orkestre, som søger en ny dirigent, kan ved henvendelse til konsulenten få tilsendt en liste over relevante emner i deres område. Listen indeholder oplysninger om alder, kontaktadresse samt et lille cv på max. 4 linjer.
Det er op til korene og orkestrene selv, hvilke dirigenter de evt. vil kontakte. Eventuelle aftaler indgås herefter direkte mellem kor/orkester og dirigent.
Kor og orkestre opfordres desuden til at indrykke en gratis annonce efter en dirigent her på siden. Det sker ved at sende en mail med den foreslåede annoncetekst til konsulenten, som forbeholder sig ret til at redigere i teksten. Send derfor teksten i en almindelig mail, så den nemt kan redigeres.
Annoncerne kan læses under menupunktet Vi søger dirigent.
Dirigentkontrakter
Et forslag til en dirigentkontrakt kan downloades her.









